Argumenter imod EU

UNDER UDARBEJDELSE:

http://home20.inet.tele.dk/argumenter-imod-eu/

Menupunkter:
  1. Baggrund.
  2. For meget liberalisme
  3. Demokratisk underskud
  4. Ensidige medier
  5. Forfatnings-forvirring
  6. Punkt
  7. Punkt
  8. Punkt

Forfatnings-forvirring.

FORFATNINGS-TRAKTAT
Her er tale om betegnelsen for selve det juridiske grundlag for EU.  Den nye "traktat" har fået betegnelsen en "Forfatnings-traktat", som tilsyneladende er et nyopfundet ord og dermed heller ikke er brugt om tidligere EU-traktater.
Betegnelsen er fuldstændig forvirrende: Er der tale om en forfatning eller er der tale om traktat. Svaret er helt afgørende for den juridiske og forståelsesmæssige betydning. En traktat er en aftale, der indgås imellem suveræne stater, mens en forfatning gælder for statsdannelser, som f.eks. enkelt stat eller en union, hvori landende så er delstater. I selve dokument-teksten i "Forfatnings-traktaten" omtaler dokumentet sig selv som "Forfatningen". Jvf. følgende to eksempler herpå. Senere gives en mere omfattende dokumentation herfor.
I Præamplen (indledningen):  ".....SOM ER medlemmerne af Det Europæiske Konvent TAKNEMMELIGE FOR at have udformet udkastet til denne forfatning på vegne af Europas borgere og stater."  (fremhævning her).
I Artikel I-1  "Oprettelse af Unionen
1. Ved denne forfatning, der er inspireret af de europæiske borgeres og staters vilje til at skabe en fælles fremtid, oprettes Den Europæiske Union, som medlemsstaterne tildeler kompetencer for at nå deres fælles mål. Unionen samordner de politikker, medlemsstaterne fører for at nå disse mål, og udøver på fællesskabsgrundlag de kompetencer, medlemsstaterne tildeler den. "  (fremhævning her).

 Det er væsentligt at skelne skarpt imellem traktater og forfatninger. Dette gælder især ved fastsættelse af vedtagelses- / ratifikations-procedurerne her i Danmark. Skal denne ske efter grundlovens paragraf 20, som regeringen og dens jurister har bestemt sig for eller skal den ske efter den meget mere krævende paragraf 88.
Ved at introducere betegnelsen "forfatningstraktat"  forsøger EU-tilhængerne igen at bagatellisere, at der herved virkelig flyttes grænser for, hvad EU er - hen imod en statsdannelse.Men det virker som en mærkværdig, unødvendig og vanvittig provokation. Det rammer lige netop ned i diskussionen om, hvad EU egentlig er. Er det et forbund af individuelle stater eller er det en overstatsligt union af herunder underordnede delstater.
Det ligner mest den før sete manipulation, hvor en glidning hen imod mere integration og tilsidesætning af Danmarks grundlov forsøges bagatelliseret.
Nu hvor betegnelsen "forfatning" for første gang overhovedet bruges om det juridiske grundlag for EU, er det nødvendigt at proceduren fra grundlovens paragraf 88 benyttes og ikke blot paragraf 20.  Ellers er det nødvendigt at betegnelsen "forfatning" fuldstændig fjernes fra traktaten (i titlen, de over 150 steder i traktatteksten , i alle bilag m.v.).
Udenrigsministeren har udtalt, at der med forfatningstraktaten "selvfølgelig" er tale om en "traktat" med sin usaglige sammenligning med ordet "napoleonskage". (Jvf. spørgsmål og svar i Folketinget).  Det er en manipulation på niveau med tidligere statsminister Poul Schlüters: "Unionen er stendød". Udenrigsministeren har endda selv fra Folketingets talerstol bekræftet, at "Forfatningstraktaten" indeholder elementer af en forfatning. Her er tale om et principielt spørgsmål. Enten fjernes betegnelsen forfatning fuldstændig fra dokumentet, ellers er det nødvendigt at benytte procedurerne i Grundlovens paragraf 88 ved evt. godkendelse af  dokumentet.
Det er betegnende, at på forsiden af EU´s egen udgivelse på dansk af  den såkaldte forfatningstraktat, står titlen "Forfatning for Europa" med meget store bogstaver, mens det foranstillede "Traktat om en" er skrevet med meget mindre bogstaver og i en svagere farve.

I vedhæftede fil Dokumentation_Betegnelse_Forfatning er samlet dokumentation for, at den nye EU-"traktat" i virkeligheden betegner sig selv som en "forfatning".
(Filen er at typen pdf som forudsætter at programmet Acrobat Reader er installeret på computeren, ellers kan det findes på  Internet-adressen: http://www.adobe.com/products/acrobat/readstep2.html  )

Ud over selve betegnelsen "forfatning" er der meget i "forfatningstraktatens" indhold, der fastlægger forhold, der normalt fastlægges i forfatninger. (Statsapparatets organisatoriske opbygning; Lovgivningsprocedurer; Domstole; Myndighedernes magtudøvelse; Pengevæsen; Udenrigspolitik; Forsvar;  m.v.). Her ér således virkelig tale om en egentlig forfatning, hvilket forfatterne til "forfatningen" må have erkendt og derfor konsekvent indført betegnelsen "forfatning". Det er derfor også logisk, at grundlovens paragraf 88 skal anvendes ved vedtagelsesproceduren og ikke blot paragraf 20, som regeringen og dens jurister påstår.


Eksempler på andre væsentlige punkter / forhold i "forfatningstraktaten":

Artikel I-26 punkt 6. vedr. antallet af kommissærer. Nummer to kommission der udnævnes efter "forfatningens" ikrafttræden d. 1-11-2006, dvs 1-11-2011 kommer kun til at bestå af et antal svarende til to tredjedele af antallet af medlemslande, dvs omkring 12 kommissærer. Det duer ikke, at ikke alle lande har en kommissær. 

Del II præambel:  I traktaten/forfatningen er der stadig en formulering med "en stadig tættere sammenslutning".
Kommentar: Der er stadig ikke sat grænser for hvad EU skal blande sig i.

III-277. Her lægger forfatningen op til at ét lands myndigheder kan operere på et andet lands territorium.
Kommentar: Et lands myndigheder / politi har intet at gøre på et andet lands territorium. Politi-opgaver er en strengt national opgave. Der skal nærmere være forbud imod at et lands myndighed overhovedet kan operere på et andet lands territorium.

III-278  "... højt sundhedsbeskyttelsesniveau ...".  
I traktaten / forfatningen er der mange højtravende formuleringer som mest er tomme ord og pæne hensigter, men ikke forfølges i praksis.

Bekæmpelse af svig er alt for løst formuleret (III-415).  Netop på dette punkt vil det være klædeligt at være skrap. Det er som om man her starter helt fra bunden af på et nyt problem , der først skal til at afdækkes. Formuleringerne er alt for løse. De er kun pæne ord. Konkrete tiltag og terminer mangler. Det er - sammenlignet med andre forhold der reguleres -  tydeligvis noget der ikke anses for særlig vigtigt.

III-433. Foreskriver, at Rådet bestemmer vedr. Unionens institutioner på det sproglige område.
Det er ikke acceptabelt. Det skal ikke være op til det til enhver tid siddende råd. Alt skal selvfølgelig af hensyn til demokratiet og offentlighed i forvaltningen foreligge på alle sprog. Dette er som bekendt en af de væsentlige vanskeligheder ved om dette kan lade sig gøre, når der skal forvaltes og reguleres indenfor så mange sprogområder.

IV-444:  Vedr. visse vedtagelsesprocedurer i EU. Den beskrevne procedure er mærkelig og omvendt og er ikke værdigt.
Der skal foreligge aktive ja-er og ikke blot ingen nej-er. 

III-445:   Vedr. Rådet kan selv ændre sin beslutningsprocedure.
Dette kan vel ikke være i overensstemmelse med at Danmark kun kan afgive suverænitet "i nærmere bestemt omfang".

IV-446.  "Denne traktat er indgået for ubegrænset tid".
Der søges således indføres en ny traktat, selvom den gamle traktat også er indgået for ubegrænset tid! Det er ikke logisk og regelret. Den gamle aftale skal først opsiges. Og alle skal selvfølgelig være enige om dette og om noget nyt først.

NUMMERSYSTEM-FORVIRRING.

Det nummererings-system der er valgt i "Forfatningstraktaten" er unødigt besværligt og unaturligt.
Selve traktaten er opdelt i  fire dele DEL   I, II, III,og IV. Hertil kommer 36 Protokoller (1-36), to bilag (I og II) og 50 Erklæringer.
Hver DEL er underopdelt i  Afsnit  I, II, III, .......
Hver Afsnit er / kan være underopdelt i Kapitler:  Kapitel   I, II, III, .......
Hvert Kapitel er / kan være underopdelt i Afdelinger:  Afdeling  1, 2, 3, 4, .......
Hver Afdeling er / kan være underopdelt i Underafdelinger:  Underafdeling  1, 2, 3, 4, ........
Hver underafdeling består af et antal Artikler.
Artikler kan være underopdelt i stk. eller Litra numre.
Der bruges både romertal og arabertal.

Artiklerne er herudover nummereret fortløbende gennem hele traktaten / forfatningen på tværs af alle Dele, Kapitler, afsnit m.v..

Det fremgår, at nummersystemet ikke er læsevenligt og moderne. Det burde ellers være let idag med moderne tekstbehandlings-programmer at gennemføre et enkelt, logisk og overskueligt nummersystem. Men det har tilsyneladende ikke været hensigten.

Hertil er artiklerne omnummereret flere gange, når der er kommet en ny traktat, hvilket gør det vanskeligt at overskue ændringer og tilføjelser fra traktat til traktat. Der er bla. også sket en omnummerering fra den foreløbige version af Juni 2004 (02.07) (PDF-versionen) til "den endelige" version.

GRUNDLOVEN:

Til orientering hermed udpluk fra  Danmarks Riges Grundlov   nr. 169 af 5. juni 1953.

§ 20
Stk. 1.
Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.
Stk. 2.
Til vedtagelse af lovforslag herom kræves er flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler.

§ 88
Vedtager folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme sagen, udskrives nyvalg til folketinget. Vedtages forslaget i uændret skikkelse af det efter valget følgende folketing, bliver det inden et halvt år efter den endelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. De nærmere regler for denne afstemning fastsættes ved lov. Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 pct. af samtlige stemmeberettigede afgivet deres stemme for folketingets beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den grundlov.
Siden er senest opdateret:    16-05-2005.  
Siden er UNDER UDARBEJDELSE.